fredag den 8. juni 2007

Så er der støbt


Vi var forbi grunden i dag, og nu er stribefundamentet blevet støbt, og det ser ud til, at rørgennemføringerne er lavet ved samme lejlighed.

De sorte rør man ser på billedet er fjernvarmerør. De røde ved jeg ikke hvad er, men jeg vil tro de er til strøm og antenne.

Vi er lidt i tvivl om hvad det er for noget metal der kommer op af soklen, men vi tror det er til at fastgøre vægene til fundamentet.

Soklen er et stribefundament, der her forrest til højre går ned i en dybde af 1.20 meter under terræn + 25 cm over. Der er anvendt stålarmeret 12 MPa beton i stedet for standard 8 MPa beton.