
Da vi så så en reklame fra FM Søkjær med et billigt 45 graders hus, så blev jeg lidt varm på den ide. Ved at åbne huse mere op end en ret vinkel, så kunne få få sol på huset fra før middag, og indtil solen går ned. Samtidig, så kommer huset længere ud mod vejen, og det er oplagt at lave indkørsel i nederste højre hjørne. Her er vores tegning med placering af huset på grunden.

Så husets facon var en relativ simpel beslutning. Vi havde dog indgang i enden af huset, eller i et afskåret hjørne, med i vores overvejelser, men det endte op således da vi skulle have det hele til at passe.
Med hensyn til indretningen, så er her den første tegning vi sendte til arkitekten:

Den er noget anderledes end skitsen fra FBA Huse (Harry Lockhart), hvor der var indgang i hjørnet, og der var byttet rundt på bryggers og gæstebad. Soveværelse / Walk-in / bad er inspireret fra Holmbo Huses udstillingshuse. Vi synes godt om det. Men efter nærmere overvejelser har vi vendt det om, så indgang til soveværelse er fra alrum lige udenfor stuen, og bad i enden af huset. Vi synes også 45 grader vinklerne ved værelserne tog for meget plads, og vi ville have mindst 11 m2 i børneværelserne. Så det blev sløjfet igen. Men så var der ikke friplads nok foran dørene, og de blev så drejet en lille smule igen.
Her er en af de seneste tegninger fra arkitekten:

Så det har været en proces hvor vi har talt om tingene, prøvet at flytte rundt m.m. inden vi kom frem til det endelige resultat. Tagvinduet i gangen kom til ret sent, da vi ikke vil have vindue i indgangsdøren, og jeg mener vi skal have lys i gangen.
Men nu hvor FBA Huse er gået i gang med at bygge, så er vi glade for vores valg. Men det er helt klart en process af få tingene lavet rigtigt, og så de kan bruges optimalt.
Undervejs har jeg også lavet en 3D model af huset i Google Sketchup, som er et 3D tegneprogram. Det tog nogle forsøg inden man havde det rette basis på plads, så nu synes jeg det går rimeligt med at tegne deri. Man kan så eksportere sine Sketchup modeller til Kerkythea som kan lave mere realistiske billeder. Her er et billede fra alrum ind mod stuen fra min første fulde model.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar