onsdag den 27. juni 2007

Så rejses indervæggene


Her kommer et hus i byggesæt. Det er 1/3 af de elementer der skal bruges til at lave alle indermure i huset. Jeg var derude lidt før kl. 8, og da var de ved at gå i gang. Jeg tog afsted på arbejde før kl. 10, da det begyndte at regne for meget.

De 2 fra Expan var meget professionelle og hurtige til at sætte elementer op. Kranen kom med et element, de fik det line op så det flugtede helt med de lyserøde snore, så blev der sat en skråstiver fast i gul og væg,og lige muret efter.

Det der overraskede mig mest var, at elementer var rimeligt korte, max ca. 4 meter. Men det er det letteste at arbejde med, og for lange elementer har det problem at de slår sig, og ikke kan være helt plane.



For at sikre at murene står vandret, så er der først lagt plasticklodser ud somde kan hvile på, og mellem dem er der cement som man ser her. Hvis der kun var cement ville det jo blive presset fladt. Så plasticklodserne er nødvendige.

Så er det første element sat op, der er den ene væg i badeværelset.

Så er der 3 elementer. Det til højre, hvorpå der skal hvile spær er ikke så højt som det i endegavlen, og det i midten er væsentligt højere da der skal loft til kip i stuen hvor cementblanderen står.


For at holde de enkelte elementer sammen, så bruges bolte som disse.


Set ude fra vejen mod SØ. Hvis man ser efter, så er der en "tværstang" i bunden af det høje vindue. Det er en transportsikring der stiver elementet af. Den bankes af senere.


Her er det så et af de store elementer der kommer på plads. Væggen til soveværelset. De hak der er til venstre for det venstre vindue er hvor der skal gå en fløj ud til vores walk-in skab.


Dette er det sidste billede jeg tog, de er ved at montere en halv væg mellem køkken og soveværelse. Som man kan se, så er der ret vådt nu, og det er begyndt at regne. Jeg ved ikke hvor meget mere de nåede. Men torsdag skal jeg forbi igen.

Ingen kommentarer: