
I dag var vi i Tæppeland, hvor vi ikke har været før, for at se på de trægulve de havde, herunder et i plank og lys eg. Men det havde desværre en fals mellem brædderne, hvilket vi ikke vil have.
Herefter tog vi til Garant i Tilst, og bestilte det gulv der længe har været vores favorit. Det er det første gulv vi havde på kandidatlisten. Det er 2-stavs Eg Verona fra Kährs. Det er lige en tand mørkere end det vi drømte om, men drømmegulvet kan vi ikke finde nogen steder. Vi valgte varianten der er børstet og med mat dybtonelak. Børstningen bibeholder træets struktur på overfladen, så småridser ses ikke så let som i et glatlakeret gulv.
Tæppelands var tættere på ønskefarven, men havde lidt knaster, falsen mellem brædderne, var ikke børstet, og var uden udvidet garanti. Kährs kommer med 30 års garanti. De varianter Kährs har med hvid lak er for hvide, det ligner nærmest et mælkehvidt skær.
Ovenfor er billedet fra Kährs katalog. Katalogbilledet er ikke specielt godt, gulvet er en del lysere og mere gult. Men de kraftige tegninger er meget godt afbilledet. Dem er jeg glade for. De giver gulvet karakter.
Vi har kigget på andre trætyper, men mange af gulvene i dag er meget lyse og med det mælkehvide
Billedet nedenfor er tættere på det rigtige gulv end det ovenfor.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar