torsdag den 12. juli 2007

Tag

Jeg var forbi grunden på vej til arbejde, og sludrede med de 2 tømrere, som ventede på bedre vejr så de kunne komme i gang med at lægge isolationen ud, at sætte huntonit op.

De sagde, at de skulle være færdige med huset inden de gik på sommerferie, så hvis de ikke blev færdige i morgen, så kom de igen i næste uge. Det er rart at høre, at det er vigtigt for dem at gøre det rigtigt.

Udskæring til loftsvinduerne laver de først når vinduerne kommer, ellers er der problemer med indtrængende vand.

Jeg spurgte også til den kvist de havde hængt op til deres eget mini-rejsegilde, og de sagde at der stort set ikke er nogen der holder rejsegilde mere, så det skulle jeg ikke bekymre mig om. Men jeg vil gerne holde det, men ikke før murerne er gået i gang.

Ingen kommentarer: