Murerne forventer at være færdige tirsdag/onsdag i næste uge. Som de siger, så er det alle småtingene der tager tiden.
Murerne ser gerne at tømrerne snart kommer og monterer toppen af det høje vindue, der er ret koldt i huset når vinden står lige ind gennem det åbne vindue. Jeg har også haft rykket FBA Huse for det.
De er gået i gang med at bygge på endnu en grund i nærheden. Jeg tror det er nummer 34. Jeg forstår ikke deres placering af hus. De rykker det helt ud til vejen, ca. 1/2 meter over denne, og laver vinklen i deres vinkelhus så solen forsvinder fra terrassen først på eftermiddagen (ihvertfald inden kl. 15). Dem der var ved at grave ud og sætte det af forstod heller ikke placeringen, og vi sludrede om, hvor mange der placerer deres hus helt forkert på grunden. Jeg tror en del af dem er de samme folk som har valgt hus inden de får en grund.
Jeg er glad for, at vi ikke gjorde dette, men fandt grunden, og fik lavet et hus der passede til grundens facon og orientering.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar