onsdag den 22. august 2007

Ingen vinduer endnu

Jeg var lige forbi huset her til morgen for at få den byggenøgle Tommy fra FBA Huse havde lovet jeg kunne hente. Men Tommy havde ikke været forbi endnu, men tømrerne regnede med han ville komme i dag.

Jeg spurgte om der havde været for dårligt vejr til at sætte vinduerne i, men de sagde at det ikke var det der var problemet, men at tagdækkeren starter med at lægge tag fredag, så at blive helt færdig med undertaget var højeste prioritet.

De sagde at de var i gang med 3 huse der alle stod kun med undertaget, og alle ville gerne have deres hus lukket hurtigst muligt i denne våde sommer.

Jeg tager forbi i morgen for at hente nøglen, og regger med at tage billeder ude og inde. Vi planlægger også at tage derud i morgen eftermiddag så Larisa kan se vinduerne sat i.

Ingen kommentarer: