onsdag den 5. september 2007

Så mangler fugerne

I dag så det ud til, at murerne stort set var færdige med at lægge alle klinkerne, der mangler stort set kun fugerne og så en gan rengøring inden det er klart til maleren.

Jeg blev ringet op af FBA her i formiddags, da 3. rate ikke var blevet betalt, og det er over 700.000 kr, så ikke en helt lille post.

Jeg ringede til banken, menkunne ikke få fat i en rådgiver, så jeg mailede dem. En halv time senere ringede de tilbage, nemlig manden der havde været ude og se om huset reelt var lukket. Han kunne ikke forstå det ikke var betalt da han havde sagt OK til min bankrådgiver, og bedt hende om det. Han lovede at se på det og vende tilbage 5 minutter senere.

8 minutter senere ringede han tilbage og undskyldte forsinkelsen. Han havde ringet til FBA Huse og undskyldt, og forklaret det hele var bankens fejl, og at pengene var på vej. Han havde også fået lavet et nyt transportdokument med FBA Huse, da de 2 de havde sendt mig i første omgang ikke passede på moderne lån, hvor det endelige kreditforeningslån kom hjem med det samme.

Jeg var lidt nervøs over den manglende betaling, men det gik hurtigt at få rettet op på det fra Danske Bank.

Ingen kommentarer: