Generelt ser det hele OK ud. Fjernvarmen er nu tilsluttet, vi har brugt 4 m3 = 176 kWh. Der var dog ikke meget gang i varmen, både fremførings- og returtermostaterne stod på 2, og returvandet måltes til 26 grader. Elvarmen kørte stadig.
Vi venter nu på at maleren kommer og går i gang. Om 2 uger skal vi lægge gulv, så det er ikke megen tid han har.
Jeg fik mig 3 små overraskelser i dag.
- Brusekabinerne er ikke fuget færdig. Der mangler den lodrette fuge i alle vinklerne. Det betyder at murerne under alle omstændigheder skal tilbage, og kan løse problemet med klinkerne ind til værelserne ved samme lejlighed.
- Trykket til de væghængte toiletter. I børnebadeværelset var det lavet kasse til det i væggen ind mod brusenichen. Det synes vi ser helt forkert ud. Det skal være bag toilettet i kassen der skjuler cisternen. Så må de lave denne kasse højere om nødvendigt. I forældrebad var den monteret på kassen på den side af toilettet over mod væggen. Det ser desværre ikke ud til at det kan placeres symmetrisk bag toilettet, så er der ikke plads til at servicere indmaden.
- Det ene Sun-1 vindue (solfilter og mere grønt) er monteret i det ene børneværelse. Det kunne jeg tydeligt se da jeg gik rundt om huset. Det ser forkert ud. Det mangler så til gengæld i køkkenet, hvor jeg har lagt mærke til at det manglede. Her er der nemlig solfilter i vores terrassedøre, og man kan tydelig se forskel på lyset om man kigger ud til den ene eller den anden side. Her kan de forhåbentligt relativt let bytte de 2 vinduer eller ruder.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar